Herman Bangs - de fire djævle

VUC Vestsjælland Syd har haft besøg af gruppen Bang Unplugged som har fremført Herman Bangs ‘De fire djævle’ i Slagelse og Ringsted. Forestillingen inddrages i danskundervisningen på HF.

Kursist udtalelse
Teaterstykket ”De fire djævle” blev udført glimrende af teaterduoen som består af skuespillerne Petrine Agger og Mette Frank. De udviste begge fremragende indlevelse i fortællingen og imponerede med deres sikre fremførelse af Herman Bangs rørende og tragiske novelle om de fire cirkusartister Adolphe, Fritz, Louise og Aimée. Med de skarpe temposkift, deres stemmer der replikmæssigt ekkoede fra og til hinanden som akrobater i farefuld trapezadfærd omgivet af den minimalistiske scene, gav det tilsammen en fuldkommen oplevelse af den gribende beretning om menneskets destruktive drifter som hævn, sorg, jalousi og hedt begær. 

Andreas Gabel, S17B