HF på 1 år

Måske ikke helt, men fag nok til at søge videre som fx sygeplejerske, politibetjent, laborant og mange andre uddannelsespakker.

Hvis du har nogle års erhvervserfaring og gerne vil videre med uddannelse, er der igen i år fra januar 2019 en oplagt mulighed for at komme i gang med en HF.

VUC i Slagelse og Ringsted tilbyder 1-årige uddannelsespakker på HF, så du allerede året efter kan søge ind på Absalon eller Erhvervsakademi Sjælland som fx pædagog, sygeplejerske eller laborant.

Med én af vores uddannelsespakker kan du også søge ind som politibetjent eller fængselsfunktionær.

Hvis du, efter at have taget de første 4 fag, gerne vil fortsætte og tage en fuld HF på enkeltfag, kan du henvende dig i studievejledningen og fortsætte på VUC.