Ny virksomhedskonsulent på VUC Vestsjælland Syd

08.02.2019

Vi opruster i VUC Erhverv. Derfor har vi tilknyttet en ny virksomhedskonsulent, Michael Augustine, cand.merc.aud. samt HD i afsætning. Vores nye virksomhedskonsulent har arbejdet som revisor i en samlet 10 års periode. Herefter i en årrække, også ca. 10 år, som økonomichef i forskellige mellemstore internationale produktionsvirksomheder. Siden 2006, har Michael Augustine været tilknyttet CBS, SDU, Zealand Sjællands Erhvervsakademi samt Allikelund Gymnasium som ekstern lektor inden for det merkantile område. Vi får således en medarbejder, der er vant til en udadvendt kundeopsøgende rolle. Kombinationen af den arbejdsmæssige erhvervserfaring og undervisningserfaringen er et fint afsæt for at kunne tilføje værdi og fortsat udbygge og styrke samarbejdet mellem erhvervsvirksomhederne og VUC Vestsjælland Syd.