Job

Undervisning AVU, VUC Vestsjælland Syd

Anne Kruse fortæller

Kollegerne
Anne Kruse begyndte i sit job på VUC i 2014 – brugte sit netværk, havde hørt godt om jobbet på VUC.

Anne fortæller, at hun blev mødt af en utrolig hjælpsomhed, også socialt. ”Man skal selv lukke lidt op for posen, så kommer man hurtigt ind i fællesskabet”. Der er en dejlig uhøjtidelig stemning på skolen, og man kan godt bruge en fredag aften på pizza og rødvin, ikke kun på at snakke arbejde. Man kan vælge til og fra. Netværket er altafgørende, både med sekretærer og andre lærerkolleger. Man er opmærksom på hinanden. Der er stor villighed til at dele erfaringer og materiale. Man bliver vel taget imod, når man er ny.

Arbejdslivet
Den store forskel i forhold til folkeskolen er, at man føler et socialt ansvar for kursisterne. Man skal være omstillingsparat, og kunne acceptere ændringer fra den ene uge til den anden. Skemaet foreligger i en ”råskitse”. Der er mange halvårsfag, og det giver dynamik og afbræk i arbejdsopgaverne. De mange eksamenshold hele tiden i modsætning til folkeskolen giver fornyet energi, fordi hverdagen skifter. Så ”det stille og rolige”, det findes ikke på VUC. Nogle perioder i skoleåret er mere tidskrævende end andre. Arbejdsbyrden kan derfor være ujævnt fordelt hen over skoleåret. Til gengæld er der en markant og tydelig progression hos kursisterne. Man kan se, at de har lært noget! Det betyder meget, at lærerne hjælper dem videre i uddannelse, er en synlig aktør i deres uddannelsesliv. Vi læser en samfundsopgave, selv om vi har travlt. Samarbejdet en forudsætning, der skal flere ressourcepersoner til at løse en opgave.

På VUC er der yderst kvalificerede kolleger – og store frihedsgrader i arbejdet. Der er gode muligheder for ”alenetid”, som Anne Kruse fx sætter rigtig stor pris på. Der er stor fleksibilitet i ens arbejdstilrettelæggelse og begrænset fix-tid på arbejdspladsen. Man kan forberede sig på skolen, men man skal ikke.

Kursisterne på VUC
Kursisterne er udfordrende. De fleste af kursister er ikke lykkedes i folkeskolen, hverken fagligt og personligt. Det skal man kunne håndtere og acceptere. Man skal være anerkendende og lydhør. Klassen er vigtige for nogle kursister, individuelle hensyn er helt centralt for andre. Der skal være tydelighed i klasserummet. Man skal kunne sætte grænser, uden at være skrap, og der skal tages individuelle hensyn. Alle vil gerne anerkendes, men måden vi gør det på, er individuel. At kommunikere med børn er helt anderledes end med voksne. Man skal se kursisterne som hele mennesker, hvor skolen kun fylder en lille del af deres hverdag. Jeg husker hver dag at følge op med small talk – ”hvordan går det med børnene, fx?” Så har man noget på goodwill-kontoen, når der skal sættes grænser. Husk at lære fra erfarne lærere. De deler hellere end gerne ud af deres viden.

Udfordringerne
Man skal ikke nødvendigvis være skrap, men tydelig. Det er ikke det samme. Hverdagen er omskiftelig, altid. Der er til tider store faglige udfordringer. Der kommer ret tit nye projekter. Men der er en stor lydhørhed, hvis man kommer til kort. Så er der støtte, når det brænder på. Det er en udfordring med nye hold og skemaændringer - der skal man kunne holde til. Til gengæld så får man et stort medansvar for klasserne. Man har rigtig mange timer med kursisterne, så man kan lære dem så godt at kende, så det er muligt at håndtere deres udfordringer.

Anne Kruse, underviser, AVU

Undervisning HF, VUC Vestsjælland Syd

Mette Weiss fortæller

Kollegaerne 
Mette er begyndt i august 2013. I engelskfaggruppen var der med ét stor udskiftning, erfarne lærere forsvandt. Nye ”grønne”, ret forskellige lærere, uden VUC-erfaring, begyndte. Alle havde et fælles projekt – de ville gerne undervise. Mette opdagede, at hun var god til det, og arbejdet er super spændende! Der er et rigtig godt sammenhold, og lærerne drager omsorg for hinanden. De er en flok, der er begyndt samtidig, har fulgt pædagogiske kurser sammen – og nu er i pædagogikum samtidig! Hvis alt går efter planen, bliver de også alle færdige i år. Mette fik en fantastisk mentor, og fortæller, at folk altid er klar til at svare på spørgsmål. Alle deler materiale, og Mette glæder sig over, at hun selv kan bidrage, fordi kolleger gerne bruger materialet.

Arbejdslivet
Er præget af store frihedsgrader, som er en helt særlig styrke ved at arbejde på VUC. Der er ikke et fast pensum, men undervisningen tilrettelægges efter, at kursisterne opnår kompetencer. Så Mette fortæller, at man har mulighed for at prøve ting af. Man tager på ekskursioner og studieture. Man kan være en autoritet samtidig med at være menneske. For relationen mellem lærer og kursister er helt central. Med faste rammer og tydelighed, vurderer Mette, at næsten alle kursister kan alle komme igennem forløbet. 

Kursisterne på VUC
Man skal være forberedt på, at kursisterne ikke synes, det er et privilegium at gå i skole. Men VUC er jo netop tilrettelagt for unge voksne, der først senere i livet fandt ud af, de vil have en uddannelse. Det generer ”læreren” Mette, og hun fortæller sine kursister, at ”hvis I læser og er velforberedte, så bliver det sjovt, hvis ikke, så bliver det kedeligt”. VUC’s kursister har ikke alle lige stor motivation. Det faglige niveau er stærkt svingende kursisterne imellem - der skal undervisningsdifferentieres! De personlige udfordringer for kursisterne er meget markante. De kommer med meget forskellige ressourcer – men de udvikler sig utrolig meget gennem ét skoleår. 

Udfordringerne
En udfordring at VUC optager kursister, fx med en overudviklet retfærdighedssans. Vi har mange kursister med "ondt i livet". Vores kursister er ofte optaget af egne problemer, og har dermed svært at bidrage til fællesskabet. Men rigtig mange af dem lærer det undervejs. Så Mette tackler udfordringerne på denne måde: ”Jeg gør en forskel. Jeg ser dem. Jeg prøver at løfte dem. Jeg er altid glad (også selv om jeg ikke er det). Jeg smiler, siger godmorgen, viser interesse. Evaluerer med dem. Inspirerer. Bruger meget humor. Forventer noget af kursisterne. Bruger min stemme og bevæger mig rundt i lokalet”. På den måde sænker kursisterne paraderne, efterhånden, og bliver i stedet studerende, der har lært at håndtere deres egne udfordringer.

Mette Weiss, underviser, HF

Studieservice, VUC Vestsjælland Syd

Kollegaerne
Daniel blev ansat første gang i november 2010, hvor han begyndte som elev. Han blev udlært i 2012 – hvorefter han arbejdede yderligere 9 måneder på VUC Vestsjælland Syd. Herefter ville Daniel ud og prøve noget andet, men da han i sommeren 2016 blev opfordret til at søge en fast stilling som studiesekretær igen, var det en nem beslutning af søge tilbage. ”Jeg bruger humor i mit job – det gør ting lettere”. Generelt oplever Daniel kun positive ting – også, når der bliver begået fejl, og der er mangler. Man bliver gjort opmærksom med et glimt i øjet – vi har nemlig en stærk faglig stolthed. Men vi interesserer os også for hinanden, socialt. Der bliver stillet krav – vi har frihed under ansvar. Det passer godt til mig, at jeg selv bestemmer, så længe jeg overholder deadlines.

Kursisterne
De er rigtig dejlige! Det er afgørende, at man henvender sig med et smil – så får man som regel noget godt tilbage. De fleste er glade, bare de bliver behandlet pænt. Jeg gør mig umage med at forklare, hvis VUC har lavet en fejl. Der er meget, de ikke kan finde ud af, fx i forbindelse med SU - skatteregler, fradrag, forskudsopgørelser. Jeg forsøger ”hjælp til selvhjælp”. Hjælper med at forklare eller henviser til dem, der kan.

Arbejdslivet
Godt og udfordrende! Jeg savnede udfordringer i mit tidligere job. Fx hvis der kommer nye regler og nye bekendtgørelser. Jeg er god til at lære nyt og til at finde svar på spørgsmål. Jeg får mange nye opgaver, fx statistik, som jeg synes er sjovt at nørde med, og har fundet ud af, at jeg er god til mange forskellige ting. Jeg har tidligere været dårlig til at prioritere mine arbejdsopgaver, men er blevet langt bedre til det. Så nu spørger jeg, hvis jeg ikke selv kan overskue det. Jeg spørger altid efter deadlines, netop for at kunne prioritere. Jeg er ærekær i forhold til jobbet, vil gerne gøre mit arbejde godt. En vigtig drivkraft for mig er, at jeg føler, at jeg hjælper nogen hele tiden. Jeg oplever, at man samarbejder på kryds og tværs. Jeg kan tale med alle.

Udfordringerne
Opgaverne er meget opdelte. Sidder med mit eget ansvarsområde. Det er i det store og hele en fordel, men det kan være svært at overlevere arbejdsopgaver til kolleger. Jeg er specialist, ikke generalist. Der kommer mange ændringer i lovgivningen, man skal hele tiden være opmærksom. Hvilken betydning har det for mine arbejdsopgaver?

De fleste kursister, jeg møder, er krævende, men jeg holder rigtig meget af dem alligevel. Der kommer også mange kursister i Studieservice, der bare skal have et hurtigt svar – og i øvrigt klarer sig selv.

Daniel Kuburovic, studiesekretær