En historie fra Korsør

Sabina går på VUC i Korsør og er ved at tage 9. klasse. 

VUC er vejen videre

Sabina kom til Danmark for over 20 år siden. Hun flygtede fra sit hjemland, hvor der var borgerkrig. Da Sabina og hendes daværende mand kom til Danmark ville de begge lære dansk. Men udfordringer undervejs var der nok af, og først nu er Sabina for alvor i gang med at lære dansk.
I oktober 2016, efter en skilsmisse, kontakter Sabina endelig VUC. Nu vil hun lære dansk! Efter kun få dage får Sabina besked fra VUC om, at en sprogtest kan tages på sprogcentret ”LærDansk”.
Sabina bestod testen. ”Jeg græd af glæde, blev bare så glad for at skulle læse dansk. Endelig!”  Taknemmeligheden lyser ud af Sabina – det er stort at gå på VUC og læse dansk. ”Lærerne er rigtig dygtige og har gjort det meget nemmere for Sabina at lære dansk og matematik. Jeg er helt vild med min matematiklærer – hun er så god til at forklare mig tingene, igen og igen”. Sabina fortæller, at på VUC lærer man noget – der bliver taget hånd om en.

Nye venner på VUC

Lærere og kursister har et godt sammenhold, og det har givet Sabina nye venner. Sabina har et godt råd, hun meget gerne giver videre: ”Uanset hvor gammel man er, kan man godt gå i skole og uddanne sig”. Det er meget anderledes end der, hvor Sabina kommer fra. Man er ikke fortabt i Danmark, hvis man ikke har en uddannelse. Så tager man bare én på VUC.

25 år gammel drøm om at blive sygeplejerske

Sabina har siden hun kom til Danmark, drømt om at blive sygeplejerske. ”Hvordan fandt du ud af du ville være sygeplejerske”, spørger intervieweren. ”Under borgerkrigen i mit hjemland, hvor jeg blev nødt til at hjælpe de mange sårede”. Sabina fortsætter: ”Jeg har altid godt kunne lide at give omsorg til andre mennesker”, og det må man sige, Sabina fortsat gør. I det område, hvor hun bor, er der en ældre mand som er ensom og bor helt for sig selv, men Sabina og hendes datter sørger for ham. Han får varm mad og bliver ”hygget” lidt om. Min datter siger til mig ”Mor, det er synd for manden, han er meget alene”, fortæller Sabina, mens hendes øjne stråler og gåsehuden på mine arme rejser sig. Tænk at være så omsorgsfuld over for et andet menneske, man knap nok kender? Det er ikke særlig dansk, og der kunne vi indfødte nok lære noget….

Integration som projekt

Sabina slutter af med at fortælle, at det har været svært at komme som flygtning til et andet land, med så anderledes en kultur. Dét at komme som flygtning, at skulle lære et nyt sprog og kultur at kende, samtidig med at skulle integreres. Projektet er stort, men ikke for stort, og Sabina er taknemmelig og glad for at bo i Danmark. ”Jeg vil ikke tilbage igen, jeg bliver stresset af bare at være der en uge”, siger hun, ”jeg hører hjemme i Danmark nu”.