FVU - dansk og matematik

Forberedende voksenundervisning (FVU) for voksne, som vil være bedre til at læse, skrive og regne.

Fakta

  • Fag

    • Læsning (Dansk)
    • Matematik 
    • For 2-sprogede
  • Hvornår?

    • Løbende efter behov
  • Hvor?

  • Økonomi

    • Gratis, hvis man selv tilmelder sig.
    • IKKE SU-berettiget.
    • Hvis undervisningen foregår i din arbejdstid, kan du søge om SVU
  • Adgangskrav

    • Du skal være fyldt 18 år.
    • En test som laves af vores FVU-vejledere
  • Adgangsgivende

    • Understøtter al anden undervisning. 
    • Bestået prøve i læsning trin 4 og matematik trin 2 giver adgang til EUD. 
  • Optagelse

    • Bestil tid til FVU-test på tlf. 58555050

FVU er for både dansk-sprogede og 2-sprogede.

FVU omfatter prøveforberedende enkeltfagsundervisning i læsning og matematik.

VUC tilbyder:

  • FVU-start, hvor du styrker dit mundtlige dansk. FVU-start er særligt tilrettelagt for dig, der ikke har dansk som modersmål. FVU-start forbereder til FVU-læsning og FVU-matematik.
  • FVU-læsning, hvor du arbejder med læsning, skrivning, stavning og grammatik. FVU-læsning er inddelt i 4 trin.
  • FVU-matematik, hvor du arbejder med regning og matematik. FVU-matematik er inddelt i 2 trin.

Du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage. FVU er tilrettelagt for voksne.

FVU for 2-sprogede

Du arbejder bl.a. med at:

  • kommunikere om relevante emner på et basalt niveau
  • anvende forskellige kommunikationsstrategier
  • forstå mindre hyppigt forekommende ord
  • forstå og anvende hyppigt forekommende ord

Undervisningen 

Kan foregå på uddannelsesstedet, på en arbejdsplads eller i en forening. Der er både dagundervisning og aftenundervisning.

Du kan tage FVU på voksenuddannelsescentre (VUC). Du kan også tage FVU på nogle daghøjskoler, erhvervsskoler, AMU-centre, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler, folkehøjskoler, aftenskoler, sprogcentre og skoler med specialundervisning for voksne.

Prøve

Der er ikke prøve efter FVU start.

FVU læsning

FVU-læsning er tilrettelagt for voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive.
Kurset har fire trin, som hver varer mellem 40 og 80 lektioner. På alle fire trin arbejder du med dansk fra din hverdag.

Du lærer:

  • at stave ord
  • at læse og forstå tekster
  • at skrive og bruge tekster

Teksterne kan være alt fra vejledninger og beskeder til breve, e-mails, blade og aviser.

Undervisningen 

Læsning og matematik kan foregå på uddannelsesstedet, på en arbejdsplads eller i en forening.

Desuden er der FVU på nogle daghøjskoler, erhvervsskoler, AMU-centre, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler, folkehøjskoler, aftenskoler, sprogcentre og skoler med specialundervisning for voksne.

Prøve

Du kan gå til prøve efter hvert trin. Prøverne er et tilbud. Du kan fortsætte til næste trin uden at have været til prøve.

Prøven efter det sidste trin svarer i sværhedsgrad til 9. klasse (folkeskolens afgangsprøve).

FVU matematik

Du arbejder med tal og matematik fra din hverdag, fx fra aviser, arbejdslivet og hjemmet - talforståelse, regning og grundlæggende matematiske begreber.
Kurset har to trin. Trin 1 varer mellem 40 og 80 lektioner. Trin 2 varer mellem 60 og 80 lektioner.

Undervisningen 

Læsning og matematik kan foregå på uddannelsesstedet, på en arbejdsplads eller i en forening.

Desuden er der FVU på nogle daghøjskoler, erhvervsskoler, AMU-centre, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler, folkehøjskoler, aftenskoler, sprogcentre og skoler med specialundervisning for voksne.

Prøve

Du kan gå til prøve efter hvert trin. Prøverne er et tilbud. Du kan fortsætte til næste trin uden at have været til prøve.

Prøven efter det sidste trin svarer i sværhedsgrad til 9. klasse (folkeskolens afgangsprøve). 

Tilmelding til FVU-test

Før du kan blive optaget, skal du til en test. Vi bruger testen til at se, hvilket udbytte du kan få af at gå på FVU.

Hvis testen viser, at du kan få udbytte af at gå på FVU, kan du blive optaget uanset hvilken skolegang eller uddannelse, du tidligere har deltaget i.

Testdage på vores tre afdelinger: 

Slagelse, følgende mandage kl. 15.30-17.00:
14. maj
28. maj
11. juni

Ringsted. følgende mandage kl. 15.00-16.30:
14. maj
28. maj
11. juni

Korsør:
Der testes efter aftale. 

Ring og bestil en tid til FVU-test på tlf. 58555050.

Åbne FVU-prøver

Alle kan tilmelde sig en FVU-prøve på VUC.

Der er prøver i FVU-læsning og i FVU-matematik. Prøverne bliver udarbejdet af ministeriet. Du behøver ikke at være tilmeldt et hold for at gå til prøve.
Prøverne følger reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

Du tilmelder dig prøven ved at kontakte VUC på tlf. 58555050, som også kan kontaktes, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Du kan gå til prøve på alle VUC Vestsjælland Syds tre afdelinger.