Selvstuderende på HF

Man kan gå til eksamen på HF uden at have fulgt undervisningen, men du er selv ansvarlig for hele studieforløbet. Du skal overholde tidsfrister for aflevering af pensum, selv finde information om fagenes indhold og krav, eksamenstidspunkter, kendskab til regler for afholdelse af eksamen m.v. Al information kan findes her på hjemmesiden, og du kan altid kontakte Studieservice.

Tilmelding og betaling

Det er muligt at tilmelde sig eksamen i ét eller flere fag på HF uden at have fulgt undervisningen. Tilmeldingen finder sted i studievejledningen. Selvstuderende kan kun aflægge prøve i fag, hvor der allerede er planlagt eksamen.

OBS!
Skal du tilmeldes et hold fra august skal du henvende dig til studievejledningen senest 1. februar. 
Skal du tilmeldes et hold fra januar skal du henvende dig til studievejledningen senest 1. oktober. 

Tilmelding til sommereksamen 

Man skal ikke længere tilmelde sig eksamen – man er automatisk tilmeldt eksamen, og vi forventer at du går op. Du skal altid huske at have billed-ID med til eksamenerne.

Bemærk:
Det er obligatorisk at deltage i laboratoriekurser for at kunne indstille sig til eksamen i biologi, kemi, fysik, geografi – med mindre den faglige vejleder på forhånd har godkendt rapporter, der tidligere er udarbejdet. Se mere om laboratoriekurser nederst på siden.

Tilmelding til vintereksamen 

Man skal ikke længere tilmelde sig eksamen – man er automatisk tilmeldt eksamen, og vi forventer at du går op. Du skal altid huske at have billed-ID med til eksamenerne.

Snarest efter tilmeldingen vil den selvstuderende få tilsendt oplysning om, hvordan den faglige vejleder kan kontaktes. Oplysningerne sendes i e-Boks.
Er eksaminationsgrundlaget et selvstændigt pensum, afleveres dette på kontoret med den selvstuderendes underskrift samt den faglige vejleders godkendelse senest 1. marts.

Pris pr. fag

Det koster 450 kr. pr. fag at blive tilmeldt eksamen som selvstuderende, også selv om du har været tilmeldt undervisningen i faget tidligere i dette skoleår.

Faglig vejledning

Som selvstuderende har man ret til en times vejledning hos den lærer, der bliver faglig vejleder.

Vejledningen kan omfatte fastlæggelse af eksaminationsgrundlag, faglige problemstillinger og orientering om den mundtlige prøve, hvor vejlederen er eksaminator.

Eksaminationsgrundlaget

En selvstuderende skal udarbejde et eksaminationsgrundlag, der består af emneforløb.

For nogle fag fremgår det af læreplanen, hvor mange større forløb/emner, der skal indgå. For øvrige fag forventes antallet af forløb/emner at udgøre: 

  • 3 – 5 for fag på C-niveau 
  • 6 – 10 for fag på B-niveau 
  • 9 – 15 for fag på A-niveau

Som selvstuderende kan man vælge at følge den undervisningsbeskrivelse (pensum) som den faglige vejleder har udarbejdet – for et hold på et tilsvarende fag + niveau. Denne undervisningsbeskrivelse ligger på skolens intranet – LUDUS Web. Der er link til undervisningsbeskrivelserne fra hjemmesiden.

Kommer den selvstuderende ikke med et selvstændigt pensum, stiller den faglige vejleder et pensum til rådighed som eksaminationsgrundlag. Når den faglige vejleder stiller eksaminationsgrundlaget til rådighed, vil det sige, at man følger et holds stof, som er opgivet til eksamen. Derved skal man ikke selv sammensætte en undervisningsbeskrivelse. Eksaminationsgrundlaget skal skrives ind i en særlig skabelon, som Undervisningsministeriet har udarbejdet: Hent skabelonen på UVM.dk

Den selvstuderende er også velkommen til selv at downloade ovenstående skabelon og udfylde den med egne forløb.
Det er den selvstuderende, der har ansvaret for, at alle blanketter er udfyldt korrekt, at blanketterne er underskrevet (også af vejlederen) og at tidsfristen overholdes. 

Bøger

Den selvstuderende, der følger et holds undervisningsbeskrivelse kan låne bøger på skolen, men skal i øvrigt selv sørge for at anskaffe de materialer, der er arbejdet med. 

Laboratoriekursus

Selvstuderende i fag med laboratorieøvelser (biologi, fysik, kemi, geografi) skal deltage i et laboratoriekursus. Kurserne, der afvikles i en weekend i marts/april, foregår i København. En (foreløbig) tidsplan ligger på www.kvuc.dk fra 1. december. Sammesteds kan downloades øvelsesvejledninger.

En selvstuderende kan fritages for laboratoriekurser, hvis samtlige godkendte rapporter fra tidligere gennemførelse af de krævede praktiske øvelser kan fremlægges. Den faglige vejleder kan hjælpe med at afklare evt. tvivlsspørgsmål herom.

En samlet HF-eksamen

Til en hel HF-eksamen kan der frit kombineres med eksaminer aflagt som almindelig kursist og eksaminer aflagt som selvstuderende.