Optagelseskrav på 2-årig HF

Du kan søge optagelse hvis:

Direkte fra folkeskolens 9. klasse 

  • At du har fulgt og afsluttet undervisning i 9. klasse 
  • At du er vurderet uddannelsesparat
  • At du har fået undervisning i 2. fremmedsprog, tysk eller fransk, i 7.-9. klasse
  • At du har aflagt folkeskolens obligatoriske 9. klasses afgangsprøver
  • At du har fået mindst 4,0 i gennemsnit af prøverne efter 9. klasse
  • At du har søgt rettidigt i direkte forlængelse af 9. klasse

Efter 10. klasse eller tilsvarende uddannelsesniveau 

  • At du har afsluttet undervisningen i 10. klasse eller tilsvarende
  • At du er vurderet uddannelsesparat
  • At du har fået undervisning i 2. fremmedsprog, tysk eller fransk, i minimum 7.-9. klasse
  • At du har aflagt folkeskolens obligatoriske 10. klasses afgangsprøver
  • At du har søgt rettidigt i direkte forlængelse af 10. klasse

Du kan blive indstillet til en faglig test i ét eller flere fag, hvor en eventuel optagelse vil afhænge af dine prøveresultater. Du skal altid til optagelsesprøve, hvis du mangler én eller flere af de obligatoriske afgangsprøver efter 10. klasse eller tilsvarende.

Du har ikke retskrav på at blive optaget på 2-årig HF, hvis du ikke søger direkte efter folkeskolen. 

Søg ind via optagelse.dk
Du kan også henvende dig i studievejledningen eller ringe på tlf. 5855 5050

Region Sjællands folder, FAQ, generel information om optagelse på 2-årig HF

Optagelsesprøver

Optagelsesprøverne afholdes i forlængelse af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 128 af 06/02/2015 om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Du skal ikke til optagelsesprøve, hvis UU har vurderet dig uddannelsesparat.
Du skal til optagelsesprøve hvis du:

  • Ikke er uddannelsesparat:
    Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at du ikke er uddannelsesparat.
  • Mangler eksamen:
    Hvis du søger direkte fra folkeskolen, men ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve i ét eller flere fag, kan du gå til optagelsesprøve.
  • Har ansøgt for sent:
    Hvis du søger senere end 15. marts, vurderer vi om du kan blive optaget alligevel. En optagelsesprøve kan indgå i vurderingen.

Hvordan forløber en optagelsesprøve?

Der er tale om mundtlige prøver i dansk, engelsk, fysik-kemi og matematik.

Dansk:
Prøven består af 20 minutters forberedelse og 20 minutters samtale med to af skolens lærere. Samtalen tager udgangspunkt i folkeskolens slutmål for 10. klasse.

Engelsk:
Prøven består af 20 minutters forberedelse og 20 minutters samtale med to af skolens lærere. Samtalen tager udgangspunkt i folkeskolens slutmål for 10. klasse.

Fysik-Kemi:
Prøven består af 20 minutters samtale med to af skolens lærere. Samtalen tager udgangspunkt i folkeskolens slutmål for 9. klasse.

Matematik:
Prøven består af 20 minutters samtale med to af skolens lærere. Samtalen tager udgangspunkt i folkeskolens slutmål for 10. klasse.


I uddannelsesparathedsvurderingen indgår - ud over den faglige prøve - en samtale med skolens studievejleder. Kort tid efter den aflagte prøve meddeles eleven og UU skriftligt resultatet af uddannelsesparathedsvurderingen.